2024
Beretning for året 2024 – aflagt ved Generalforsamling 11/2-2025.
Vi havde et år med 25 ugers svømning, hvilket betyder færre udgifter end ex. i år, hvor der bliver 26 uger, da Påsken falder midt i april.
Vi gennemførte lørdag den 2. marts Sponsorstævnet med deltagelse af svømmere fra K-holdet, talentholdet og Sælerne og med de 7.600 kr fra Lotteriet blev der i alt svømmet 50.722 kr. ind på 20.350 m. Svømmerne fra Sælerne svømmede 3.750 m, Talentholdet svømmede 2.550 m og k-holdets svømmede 14.050 m.
Ministævnet blev gennemført 9. marts med deltagelse af 22 svømmere og mange forældre. Der var stor opbakning fra tilskuerne og der var godt gang i lotterisalget.
Klubmesterskabet blev afviklet samme dag med deltagelse af i alt 20 svømmere i alt fra k-holdet , Talent-holdet og svømmere fra Sælerne.
For 1. gang blev Laura Engbjerg Jensen og Philip Lind Hjermitslev Klubmestre.
Sæson 2023/2024 sluttede tidligt med Søndagssvømning 24/3, da Påsken faldt sidst i marts. K-holdet havde ekstra træning 1 time hver tirsdag til og med maj måned.
Sommerskolen blev gennemført med deltagelse af i alt 110 børn fordelt med 78 i uge 27 og 32 i uge 28. Deltagerantallet i den første uge var nær de 80, som er det optimale for svømmere, undervisere og hjælpere. Men da skolernes Sommerferie er rykket, så den 2. uge falder midt i juli måned, er der mange børn, der skal på ferie med deres forældre. Vi har i bestyrelsen besluttet, at prøve et år mere med de 2 uger, for det vil være for mange med alle børn i den første uge. Så må vi se, hvordan det går i år med deltagerantallet. Det er ellers glædeligt, det plejer, at være et problem at få drenge nok til at hjælpe, men i år er der 2 af vores K-svømmere, der har meldt sig og jeg har henvendelser fra sidste år, vi kal have checket op på.
Vi har arbejdet ihærdigt med at få vores nye tilmeldingssystem til at køre. Og ved sæsonstart 2024/2025 tilmeldte man og betalte via hjemmesiden. Der er dog nogle medlemmer, der er fritaget fra MITid, så de indbetalinger får vi stadig via bank eller kontant. Og en anden udfordring er, at starter man midt i sæson og tilmelder sig, kan man ikke nu få nedsat kontingent, hvilket vi måske kan få ændret
År 2024 var dog et vanskeligt år at bogføre. I foråret var der kontantindbetaling fra Morgensvømmerne og de nye, der løbende kommer til, derefter var der Sommerskolen med indbetaling til banken og så det nye Conventus fra august. Alt dette skulle så samles, men vi ser frem til, at 2025 bliver noget nemmere.
Sæson 2024/2025 startede mandag den 2. september og der var ok tilslutning på de fleste hold. Vi mærker dog på vores børnehold, at nogle årgange er små. Men der er kommet lidt flere på WA-holdene, men på All-round-holdet var der få deltgere, så vi lagde et tilbud op lige før Nytår, hvor man resten af sæsonen kunne deltage for 200 kr og så strømmede det til og vi var nødt til at købe 7 step-brædder, for at der var nok til alle.
Vi har stadig en del Ukrainske medlemmer og her er sproget stadig en udfordring.
På vores Konkurrencehold og Talenthold er deltagerantallet næsten stabilt.
Vi fastholdt de samme kontingenter som i de tidligere år., men skal muligvis have dem tunet lidt op.
Vi har en fast trænerstab og mange hjælpere.
Vores faste trænere kan nævnes:
Søren har vores Senior og Begynderhold
Line har 1 All-Round hold på land og 3 water-Aerobichold
Jane har 4 små-børnehold og Søstjerne børneholdet
Anja har Sæler, Delfiner, Talent og K-hold.
Jan og Torben har vores Livredderhold
Dorte har Søstjerne-holdene, 1 WA hold, Fiskerholdet, samt hjælper på børneholdene.
Hans Jørgen hjælper på Søstjerneholdene, Fiskerholdene og WA 3
Ulla hjælper på børneholdene og Søstjerne-børneholdet
Dennis hjælper på Søstjerne børneholdet
Hans hjælper på Delfiner
Ella, Flora-Rosa og Laura fra K-holdet hjælper på børneholdene
Vi arrangerede sammen med Hallen Jule-Disco lørdag den 30/11 for børn fra 6-13 år delt op i 2 grupper. Arrangementet varede i 2 t pr. gruppe, hvor de startede i Cafeteriet og fik Pizza og saft, hvorefter de gik i svømmehallen. Her blev der indimellem svømningen serveret saft og chips på kanten. Det var en succes med knap 100 deltagere i alt.
Jeg vil takke vores trænere/hjælpere og resten af bestyrelsen for et fantastisk godt samarbejde.
2023
Beretning for året 2023 – aflagt ved Generalforsamling 13/2-2024.
Vi har alt i alt haft et roligt år – uden de store udfordringer.
Vi har en fast trænestab, dog må vi sige farvel til vores mangeårige træner og
bestyrelsesmedlem Bent Hansen, han har nu valgt at gå helt på pension, når vi
slutter sæson 2023/2024.
Vi gennemførte lørdag den 4. marts Sponsorstævnet med deltagelse af
svømmere fra K-holdet, talentholdet og for 1. gang deltog sælerne også.
Ministævnet blev i år gennemført 18. marts med deltagelse af 32 svømmere og
mange forældre. Der var stor opbakning fra tilskuerne og der var godt gang i
lotterisalget.
Klubmesterskabet blev afviklet samme dag med deltagelse af 8 svømmere fra
k-holdet , 12 fra Talent-holdet og 10 svømmere fra Sælerne.
Vi havde valgt at piger og drenge svømmede mod hinanden i år 2023 og for 1.
gang blev Sofia Jakobsen Klubmester.
K-holdet havde ekstra træning 1 timer hver tirsdag til og med maj måned.
Sommerskolen blev gennemført med deltagelse af i alt 122 børn fordelt med 71
i uge 26 og 52 i uge 27. I 2022 havde vi 128, 2021 142, 2020 104, 2019 131.
Sæson 2023/2024 startede mandag den 4. september og der var ok tilslutning på
de fleste hold. Vi mærker dog på vores børnehold, at nogle årgange er små. Men
der er kommet lidt flere på WA-holdene og Aal-Round.
Vi har stadig en del Ukrainske medlemmer og her er sproget stadig en
udfordring.
På vores Konkurrencehold og Talenthold er der ikke så mange de.
Vi fastholdt de samme kontingenter som i de tidligere år.
Af faste trænere kan ellers nævnes:
Søren har vores Senior og Begynderhold
Line har 1 All-Round hold på land og 3 water-Aerobichold
Jane har 4 små-børnehold og hjælper på Søstjerne børneholdet
Bent har Sæler og talentholdene
Dorte har Søstjerne-holdene, 1 WA hold, Fiskerholdet, samt hjælper på
børneholdene og Livredderholdet. Vores 2 WA-hold i Løkken blev overtaget af
Løkkenhallen, som valgte at køre dem selv.
Hans Jørgen hjælper på Søstjerneholdene, Fiskerholdene og WA
Dennis, Frida og Ulla hjælper på Søstjerne børneholdet
Hans hjælper på Sælerne
Caroline og Ella hjælper på Sæl og Talentholdet
Ella hjælper ligeledes på Frøer og Pingvinholdet
Men Suggi er fortsat afløser.
Jeg vil takke vores trænere og resten af bestyrelsen for et fantastisk godt
samarbejde.
2022
Beretning for året 2022 – aflagt ved Generalforsamling 14/2-2023.
Efter nedlukninger i de tidligere år grundet Corona var det dejligt at starte og
gennemføre år 2022 uden nedlukninger.
Vi skulle nu have hverdagen til at fungere igen.
Ikke alle medlemmer kom tilbage i foråret – især vores voksne medlemmer var
utrygge og nogle ventede med at starte op til efter sommeren.
Udtagelsesstævne, Landsmesterskaber, Sponsorstævne, i foråret samt
afslutninger måtte aflyses.
Konkurrenceholdet havde haft Klubmesterskab i efteråret 2021 og haft et
turbulent år med skiftende trænere, så vi valgte at springe KM 2022 over.
Vi gennemførte lørdag den 26. marts et Ministævne med deltagelse af vores 4
småbørnehold samt Sæl-holdet.
Vores 2 uger med Sommerskole blev gennemført med deltagelse af i alt 128
børn.
Sæson 2022/2023 startede mandag den 5. september med fin tilslutning på de
fleste hold. Der er nogle få voksenhold, hvor der godt kunne være flere
deltagere, men økonomien hænger sammen på hvert enkelt hold.
Vi har fået en del Ukrainske medlemmer, her er sproget en udfordring, men det
er forståeligt, at forældrene ikke går helhjertet ind for at lære det danske sprog.
De ønsker sig jo bare tilbage, så snart det lader sig gøre.
På vores Konkurrencehold er der ikke så mange deltagere. Især drenge mangles
der. Men jeg har talt med S68 og Aabybro Svømmeklub som oplever det samme.
De mener, det skyldes at idrætten ude startede før indeidrætten og at mange
især drenge var startet til ex. fodbold og blev der.
Vi fastholdt de samme kontingenter, dog blev morgenholdene forhøjet i 2022 til
800kr. for 4 mdr. fra 700kr.
4.-5. november havde vi træningslejr her i Hallen med 1 overnatning for
Sælerne, Talentholdet og K-holdet. Der deltog omkring 30 børn – der var et ret
skiftende deltagerantal. Nogle kom uden tilmelding, flere ønskede at komme
hjem. Kunne ikke undvære mor (mærkeligt, at det ikke er far) osv.
Bent blev syg allerede inden kl. 21. 00 og forlod os. Anja og jeg holdt skansen og
sendte den sidste hjem ved 2-tiden. De første startede så med at tonse rundt på
gangen lidt over 6. Vi har nok erkendt, at nogle var for små.
Vores faste trænerstab blev i 2022 udvidet med Anja Thirup Møller, som er
træner på vores Konkurrencehold, som denne sæson svømmer 2 x 1 time om
ugen. Dejligt at Anja er vendt tilbage, hun er en af vores ”gamle” svømmere,
som i mellemtiden har fået 4 børn, som går på vores børnehold og på den måde
”indfangede” vi hende.
Af faste trænere kan ellers nævnes:
Søren har vores Senior og Begynderhold
Line har 1 All-Round hold på land og 3 water-Aerobichold
Jane har 4 små-børnehold og hjælper på Søstjerne børneholdet
Bent har Sæler og talentholdene
Dorte har Søstjerne-holdene, 1 WA hold her og 2 i Løkken, Fiskerholdet, samt
hjælper på børneholdene og Livredderholdet
Hans Jørgen hjælper på Søstjerneholdene, Fiskerholdene og WA
Dennis, Frida og Ulla hjælper på Søstjerne børneholdet
Anders hjælper på Frøholdet
Hans hjælper på Pingviner
Caroline og Emilie hjælper på Sæl og Talentholdet
Carla og Laura P. hjælper på Frø og Pingvinholdet
Suggi havde igen i denne sæson Crawl-teknikholdet, men der var få deltagere,
så vi valgte at lukke dette hold efter 1 md.
Men Suggi er vores faste afløser.
Jeg vil takke vores trænere og resten af bestyrelsen for et fantastisk godt
samarbejde.
2021
Beretning for året 2021.
Sæson 2020/2021 sluttede brat allerede 16. december 2020, hvor hele landet blev lukket ned på grund af Corona og det var så den sæson.
Udtagelsesstævne, Landsmesterskaber, Sponsorstævne, Ministævne, Klubmesterskab og afslutninger alt måtte aflyses.
Vores Morgensvømmere holdt jo også pause, men startede igen 17. maj, hvor vi skulle være her og checke coronapas for hver enkelt til at begynde med, det blev heldigvis lavet om til stikprøver.
Vores Konkurrencehold svømmede 2 gange om ugen fra genåbningen og til sommerferien.
Vi fik med kort varsel gennemført vores 2 uger med Sommerskole med deltagelse af i alt 104 børn og det var nogenlunde i forhold til det korte varsel.
Sæson 2021/2022 startede 30. august og det gik rigtig fint indtil lige før jul, hvor vi fik lidt længere juleferie.
Men vi fik gennemført Klubmesterskab 2021 med deltagelse af K-holdet og talent-holdet.
Vi var heldigvis i bestyrelsen opmærksomme på, at det var muligt, at søge Corona-hjælp ved vores Forbund og det lykkedes os at blive tildelt i alt
145.000,-.
Uden det tilskud ville det have været svært at få det til at hænge sammen, vi havde jo ikke Sponsorstævne i 2021 som plejer at indbringe omkring kr.
50.000,- hvert år. Men vi har haft de samme udgifter til ex. halleje, selv om der har været lukket.
Jeg vil takke vores trænere og resten af bestyrelsen for et fantastisk godt samarbejde i denne svære tid.
2020
Bestyrelsens beretning for 2020 i Svømmeklubben Nejst ved Generalforsamling den 18/5 2021 i Hirtshals Idrætscenter.
Da vi ved midnat 2019/2020 skålede og ønskede hinanden et godt nytår kunne vi ikke ane, hvilket år 2020 blev.
Vi havde hørt om smitte i Kina, men havde ikke forestillet os, hvilken tid vi gik ind til.
År 2020 blev året med mange møder, megen korrespondance på vores gruppe i Messenger for bestyrelsen og få virtuelle møder. Da det er trods alt er lettere at mødes ”face to face” og da bestyrelsen kun består af 5 personer, kunne vi tit mødes privat.
Men hvilket år, ved alle ændringer i restriktioner modtog vi ofte 14 A-4 sider fra vores forbund med retningslinjer, som skulle føres ud i livet – forsamlingsforbud på 10, det være sig afstand, afspritning, lukkede saunaer mm.
Men de fleste tog imod alle ændringerne med et smil, de vidste jo godt, at det var for deres egen sikkerhed og helbreds skyld.
Årets gang startede med, at 16 af vores Konkurrencesvømmere 11. og 12. januar deltog i DGI-udtagelsesstævne i Hobro. Her hentede de 18 medaljer hjem og der var mange forbedrede tider. 4 kvalificerede sig videre til LM i Ikast 7-8. marts (der var desværre mange diskninger, hvilket vi ikke var enige i hele tiden, men dommeren har jo ret). Men da Corona-situationen med smitte var over os, besluttede vi i sidste øjeblik at melde fra. Synd for svømmerne, men allerede torsdag ugen efter blev hele landet lukket ned, hvilket betød en pludselig afslutning på sæson 2019-2020.
Nedlukningen betød aflysning af vores Sponsorstævne 14/3, men her var vi så heldige, at vi havde gennemført Generalprøve på stævnet, hvor svømmerne havde vist, hvor langt de svømmede på deres 15 eller 30 min., så vi kunne sende opkrævninger ud til svømmernes sponsorer, som de havde lavet kontrakt med.
Det betød et mindre beløb i sponsor-overskud. Men der skal lyde en stor tak til alle de sponsorer, som trods nedlukningen indbetalte det aftalte.
Vores planlagte Mini-stævne og Klubmesterskab 28/3 blev ligeledes aflyst.
Og den forlængede sæson for vores K-hold blev heller ikke til noget.
Og Morgensvømningen var jo også lukket ned, de startede igen efter vores Sommerskole i uge 29.
Vores Sommerskole i uge 27 og 28 blev pludselig mulig at gennemføre. Med det korte varsel blev det med færre deltagere. Men det blev nogle gode uger trods restriktioner. 1. uge og til midt i 2. uge var forsamlingsforbudet på 50, hvilket betød, at vi ved aktiviteten i Sportshallen – hvor de alle er til stede efter spisningen – skulle dele hallen i midten. Men hvor var børnene bare gode til at overholde det. Alle børn blev allerede fra mandag morgen afleveret ude, men de var heldigvis vandt til den procedure fra skolen, så det gik ok.
Om fredagen måtte vi annullere besøget af redningsstationen, da børnene ikke måtte komme ind i SAR-bilen og op i gummibåden. Men Kyst-livredderne kom i svømmehallen og viste og forklarede , hvordan de arbejder på stranden og viste redningssituationer. Spisning og afslutning fredag blev inddelt i 2. De 2 ældste grupper blev ½ t længere i vandet og spiste senere og havde så afslutning ½ t efter de yngste.
Sæson 2020/2021 startede 31. august med færre deltagere på de voksne hold, men børneholdene var nogenlunde besat.
Alt var nogenlunde med svingede smittetal indtil de voksne hold blev lukket fra uge 44 til og med 47 og børneholdene fra uge 46 til og med 47.
Så håbede vi at faren var drevet over, men ak fra 16. december og resten af sæsonen blev vi lukket ned……
Der er kommet nogle henvendelser fra medlemmer, der ønskede at få en del af deres kontingent refunderet, når der var lukket ned.
Men som vores forbund siger:
Kontingent er betaling for et medlemsskab og ikke for en specifik ydelse.
Og vi har i hele forløbet haft de samme fast udgifter, såsom halleje.
Vi har søgt om hjælp i vores Forbunds Corona-hjælpepakker og fået nogle tilskud.
Der er desuden i regnskabet taget højde for et dårligere år her i 2021.
Men vi kan frygte, at der kommer færre medlemmer i 2021, det er i hvert fald det forbundene melder ud, vi kan forvente.
Og vi kan håbe på, at det bliver muligt at gennemføre Klubmesterskab 2021, der blev jo ikke kåret nogen i 2020.
Jeg vil takke bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde i det forløbne år.
2019
Bestyrelsens beretning for året 2019 i Svømmeklubben Nejst ved Generalforsamling tirsdag den 11.2.2020 i Hirtshals Idrætscenter.
I 1973 blev der indviet en Svømmehal i Hirtshals og Hirtshals Boldklub startede svømmeundervisning op, men ønsket om en selvstændig klub blev større og større og der blev arbejdet ihærdigt frem mod stiftelsen i 1980, hvor klubben blev oprettet og opkaldt efter området, hvor hallen ligger og kom til at hedde Svømmeklubben Nejst.
Da vi havde 25-års jubilæum holdt vi et brag af en fest – med spisning rundt bassinet. Der deltog mange af de ”gamle” svømmere og selvfølgelig endte mange i vandet. Der er endnu ikke taget stilling til om de 40 år 1. okt. skal fejres.
I oktober var det 30 år siden vi startede med Fisker-svømning. De første mange år svømmede de både onsdag aften og lørdag over middag. Men der kom ikke så mange om lørdagen, så for nogle år siden stoppede vi med lørdagssvømning.
Der møder hver onsdag aften troligt 18-20 op, det er ikke alle, der er fiskere, men også personer med tilknytning til fiskeriet ex. redningsstationen. Efter svømningen afsluttes der altid med kaffe og brød i Cafeteriet. Vi har flere gange været på virksomhedsbesøg bl.a. på Isafold, hvor flere af besætningen kommer, når de er i havn.
Efter vores mening har vi nogle fantastisk gode faciliteter her i Hirtshals idrætscenter. I 2000 blev svømmehallen renoveret, da der var udsivning fra bassinet, så det blev tømt og utætheder repareret og der blev påsat nye fliser, hvilket medførte en
lavere dybde, der er vel kun 80 cm i den lave ende, dette kan give store svømmere udfordringer med saltovending, men det er absolut en fordel for vores børnesvømmere, der meget tidligere kan fornemme friheden ved at bevæge sig uden bælter og luffer og nå bunden.
Tilbage i 2018 fik vi nyt vandbehandlingsanlæg, så da var hallen lukket fra 1. april og indtil vi skulle have Sommerskole.
Sidste år fik vi nyt ventilationsanlæg og tæppe til bassinet, som sparer på energi-forbruget.
Og i kraft af, at vandets temperatur tirsdag-onsdag er oppe på omkring 30 gr. har vi mange småbørnefamilier og ældre som medlemmer. De fleste i vores medlemsskare nyder det varme vand, dog er det lige i overkanten til vores Konkurrenceafdeling.
Vi har en nogenlunde stabil medlemsskare – vi ændrer på de forskellige hold vi udbyder, som moden skifter. For år tilbage var der mange voksne der blot gik på svømme-hold, men nu er der så mange tilbud: Løb i klub, spinning udover
styrketræning og andet.
Vi kan se nedgang på vores Pensionist-hold, som vi i efteråret slog sammen med Hensyntangende/Søstjerneholdet.
Nu er der mange der ex. går på Tri-holdet, som vi oprettede for et par år siden, det er helt fyldt, der er ikke plads til en mere siger Suggi.
På vores børnehold er der stor tilslutning. Vi var nødt til at oprette endnu et hold for de 3-4 årige. Dette lod sig heldigvis gøre, da vi har indsat en buffer tirsdag kl. 16-16.30 og Jane kan lige nå det til kl. 16.00.
Året startede med DGI-Udtagelsesstævne i Aabybro 6. – 7. januar med deltagelse af 16 svømmere, som hjembragte 15 flotte medaljer, 10 guld, 3 sølv og 2 bronze samt mange forbedrede tider.
Årets næste arrangement var Sponsorstævnet lørdag den 16. marts, hvor 24 svømmere deltog. Overskuddet fra dette stævne hjælper til med at dække udgifterne i vores konkurrenceafdeling.
I vores klub har vi i mange år ikke opkrævet brugerbetaling ved deltagelse i stævner og træningslejre – udgifterne dækkes til dels via overskuddet fra Sponsorstævnet.
Næste stævne var Landsmesterskaberne i Ikast 2. – 3. marts med deltagelse af 8, som svømmede 10 medaljer hjem, 3 guld, 5 sølv og 2 bronze, samt mange personlige rekorder.
Vores årlige Ministævne blev afholdt 30. marts med deltagelse af 32 børn samt forældre.
Det var 13. år med stævne også for de små svømmere i klubben. Her er en fantastisk opbakning og en dejlig stemning med mange familiemedlemmer som tilskuere. Ved dette stævne viser børnene, hvad de har lært i årets løb og vi kan fremføre
vores røde tråd i undervisningen, som handler om sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed omkring vand og bassiner.
Samme dag afholdt vi vores årlige Klubmesterskab med deltagelse af 47 svømmere. Der blev kæmpet bravt om medaljerne og blandt de ældste kan en forkert vending, en tyvstart, en dårlig start osv. være afgørende i kampen om årets titel
som klubmester. Hvorimod de yngste svømmere gav sig tid til at se efter tilskuerne, rette briller osv.
Årets klubmestre blev Freya Kobber Nielsen og Kristian Krogsgaard Hejlesen for andet år i træk.
Årets Sommerskole blev afviklet i uge 27 og 28, desværre igen med deltagelse af lidt færre børn end tidligere år, S68 Hjørring startede også med Sommerskole for et par år siden, vi havde tidligere rigtig mange børn fra Hjørring, men det er jo en konkurrent p.g.a. transport.
Vi kører samme koncept med svømmeundervisning, udspring fra vipper, og der blev leget, øvet ulykkeshåndtering og alarmering herunder 1. hjælp og genoplivning, hvor alle prøver vores hjertestarter. Vi kom ikke til stranden, så undervisningen i revlehuller og redningsposter blev i teori-timerne og i sportshallen.
Hele ugen går alle i Cafeteriet til frokost og indtager sund mad og der er også indlagt en frugtpause, hvor frugten var sponsoreret af byens Super Brugs. Og igen havde vi fredag besøg af Redningsstationen og Kystlivredderne.
Sæson 2019/2020 startede 3. september med få ændringer, bl.a. blev det nødvendigt at oprette et børnehold mere for de 3-4-årige. Vi har samlet alle småbørne-holdene om tirsdagen, hvor der er varmest vand.
På Talent- og Konkurrencehold er det nu muligt at svømme 3 x 1 time om ugen, hvilket mange har benyttet sig af.
Vi har nu 3 morgenhold, hvor man kan svømme i ½ t mandag, onsdag og fredag, det er meget populært – især blandt de ældre medlemmer og Bent mener, at vi snart bliver nødt til at oprette et hold mere, fra 08.30-09.00.
Og vi kan endnu et år sige at:
Vi har en fantastisk opbakning fra trænere, forældre samt andre frivillige hjælpere.
Jeg vil takke bestyrelsen for rigtig godt samarbejde i året der er gået.
Dorte Andreasen
2018
Bestyrelsens beretning for året 2018 i Svømmeklubben Nejst ved Generalforsamling tirsdag den 12.2.2019 i Hirtshals Idrætscenter.
Endnu et dejligt år er gået i Svømmeklubben Nejst.
Vi har nogle fantastisk gode faciliteter her i Hirtshals idrætscenter, alt bliver vedligeholdt og her er altid rent og ordnede forhold.
Vi indkøbte sammen med Hirtshals Skolecenter og Hirtshals Idrætscenter nye svømmefødder af den nye korte type, vi delte udgiften i 3 lige store dele.
Derudover anskaffede vi nye vægte til anklerne til brug på især WA-holdene.
Der blev også indkøbt flere vogne til at opbevare rekvisitterne i og lidt forskellige rekvisitter til Landholdene.
I 2018 havde vi lukket svømmehallen fra 1/4 -1/7 fordi vi fik installeret nyt vandbehandlingsanlæg, hvilket var påbudt fra København (selv om vores gamle anlæg producerede noget af det bedste vand). Vi var så heldige, at Hjørring Kommune efter vores ansøgning bekostede anlægget, som løb op i ca. 5 mill.
Og i kraft af, at vandets temperatur tirsdag-onsdag er oppe på knap 30 gr. har vi mange småbørnefamilier og ældre som medlemmer. De fleste i vores medlemsskare nyder det varme vand, dog er det lige i overkanten til vores Konkurrenceafdeling.
Vi har en nogenlunde stabil medlemsskare – vi ændrer på de forskellige hold vi udbyder, som moden skifter. For år tilbage var der mange voksne der blot gik på svømme-hold, nu er der flere der ex. går på Tri-holdet, som vi oprettede for et par år siden. Ligeledes oprettede vi for efterhånden mange år siden Water-Aerobichold og på nogle af de hold, hvor der tidligere blot blev svømmet, startes der nu med Vandgymnastik, hvorefter der svømmes.
Året startede med DGI-Udtagelsesstævne i Aabybro 6. – 7. januar med deltagelse af 9 svømmere, som hjembragte 6 flotte medaljer og mange forbedrede tider. 4 af svømmerne kvalificerede sig direkte til Landsmesterskaberne i Ikast.
Årets næste arrangement var Sponsorstævnet lørdag den 3. marts, hvor 25 svømmere deltog. Overskuddet fra dette stævne hjælper til med at dække udgifterne i vores konkurrenceafdeling.
I vores klub har vi i mange år ikke opkrævet brugerbetaling ved deltagelse i stævner, udgifterne dækkes til dels via overskuddet fra Sponsorstævnet.
Næste stævne var Landsmesterskaberne i Ikast 10.-11. marts med deltagelse af de 4, som svømmede 4 medaljer hjem samt mange personlige rekorder.
Vores årlige Ministævne blev afholdt 17. marts med deltagelse af 25 børn samt forældre.
Det var 12. år med stævne også for de små svømmere i klubben.
Her er en fantastisk opbakning og en dejlig stemning med mange familiemedlemmer som tilskuere.
Ved dette stævne viser børnene, hvad de har lært i årets løb og vi kan fremføre vores røde tråd i undervisningen, som handler om sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed omkring vand og bassiner.
Samme dag afholdt vi vores årlige Klubmesterskab med deltagelse af 31 svømmere.
Der blev kæmpet bravt om medaljerne og blandt de ældste kan en forkert vending, en tyvstart, en dårlig start osv. være afgørende i kampen om årets titel som klubmester.
Hvorimod de yngste svømmere gav sig tid til at se efter tilskuerne, rette briller osv.
Årets klubmestre blev Freya Kobber Nielsen og Kristian Krogsgaard Hejlesen.
Årets Sommerskole blev afviklet i uge 27 og 28 med deltagelse af lidt færre børn end tidligere år, hvilket sikkert skyldes, at skolernes ferie er rykket en uge = ind i industriferien.
Vi kører samme koncept med svømmeundervisning, udspring fra vipper, og der blev leget, øvet ulykkeshåndtering og alarmering herunder 1. hjælp og genoplivning, hvor alle prøver vores hjertestarter. Vi var også en tur på stranden. Her undervises bl.a. i revlehuller og redningsposter.
Hele ugen går alle i Cafeteriet til frokost og indtager sund mad og der er også indlagt en frugtpause, hvor frugten er sponsoreret af byens Super Brugs.
Sæson 2018/2019 startede 3. september med få ændringer.
Vi har samlet alle småbørne-holdene om tirsdagen.
På Talent- og Konkurrencehold er det nu muligt at svømme 3 x 1 time om ugen, hvilket mange har benyttet sig af.
Vi har nu 3 morgenhold, hvor man kan svømme i ½ t mandag, onsdag og fredag, det er meget populært – især blandt de ældre medlemmer.
Og vi kan endnu et år sige at:
Vi har en fantastisk opbakning fra trænere, forældre samt andre frivillige hjælpere.
Jeg vil takke bestyrelsen for rigtig godt samarbejde i året der er gået.
Dorte Andreasen
Under eventuelt ved Dorte Andreasen.
Lidt til orientering om dette år:
Vi har været til DGI-Udtagelsesstævne i Hobro lørdag den 5. og søndag den 6. januar, med deltagelse af 16 svømmere.
Vi hentede i alt 15 medaljer hjem: 10 guld, 3 Sølv og 2 Bronzemedaljer.
Og fantastisk mange forbedrede tider.
Vi har allerede nu 48 tilmeldinger til Sommerskolen i år.
Ministævnet afholdes lørdag den 30. marts kl. 10.00.
Klubmesterskabet afholdes samme dag kl. 13.00-
Og som tidligere nævnt LM i Ikast 2.-3. marts.
Og vi afvikler et tidtagerkursus her mandag den 4. marts kl. 17-21.00
Jeg vil takke Susanne Dahl for det fantastiske arbejde hun har ydet i bestyrelsen og overrække en buket.
Heldigvis ønsker Susanne at fortsætte med sine 3 WA-hold og sit Tri-hold og hjælpe med forskelligt.
2017
2016
Referat fra generalforsamlingen i Svømmeklubben Nejst, tirsdag d. 16. februar 2016 kl. 20.15 i Hirtshals Idrætscenter.
- Valg af dirigent.
- Søren Hansen blev valgt og takkede for valget.
- Søren konstaterede at generalforsamlingen var korrekt varslet på klubben hjemmeside.
- Aflæggelse af beretning.
- Dorte Andreasen fremlagde bestyrelsens beretning, som blev godkendt.
- Se beretning på siden.
- Aflæggelse af det reviderede regnskab.
- Bent Hansen fremlagde klubbens regnskab 2015. Regnskabet så rigtig godt ud og med et fint overskud. Regnskabet blev godkendt.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- På valg: Dorte Andreasen, Bent Hansen og Lise Boie Christiansen.
- Alle tre personer ønskede genvalg og da der ikke var andre der stillede op, forsætter de i bestyrelsen. TILLYKKE.
- Valg af 2 suppleanter.
- Her blev Maja Glenni Hansen og Brian Jensen genvalgt. TILLYKKE.
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Valg af revisorer: Tua Andersen og Jens Kjærsgaard Nielsen. TILLYKKE. Valg af revisor suppleant: Søren Hansen. TILLYKKE.
- Behandling af indkomne forslag.
- Ingen indkomne forslag.
- Eventuelt.
- Søren takkede for god ro og orden, samtidig meddelte Søren ordet var frit, men at der ikke kunne besluttes noget under eventuelt.
Hirtshals, den 16. februar 2016. Bestyrelsen
2015
Formandens beretning for året 2015 i Svømmeklubben Nejst ved Generalforsamling tirsdag den 16.2.2016 i Hirtshals Idrætscenter.
Svømmeklubben Nejst klarer sig godt – der er fuld opbakning fra forældre, trænere og bestyrelsesmedlemmer samt frivillige hjælpere.
Og med et næsten uændret medlemstal på ialt 653, hvoraf de 456 var under 25 år, som udløser aktivitetstilskud fra kommunen.
I 2015 havde vi få ændringer i vores plan, da vi ikke kan starte så tidligt på eftermiddagen, da børnene er i skole i længere tid.
Og vores trænere skal lige have fri fra deres respektive arbejde, der skal være ledig tid i hallen, nogle hold kan kun svømme de dage, der er varmere vand o.s.v. De fleste år flytter vi lidt rundt på holdene og det passer for nogle og ikke for andre, men alt i alt får vi det til at passe for de flestes vedkommende.
Året startede med DGI-Udtagelsesstævne i Hjallerup lørdag den 3. januar, hvor 15 svømmere deltog og de 13 kvalificerede sig til Landsmesterskaberne i Ikast.
Vi hentede i alt 18 medaljer hjem: 7 guld, 5 sølv og 6 bronzemedaljer.
Årets næste arrangement var Sponsorstævnet lørdag den 28. februar kl. 09.00, hvor 24 svømmere fra Talent- og Konkurrencehold svømmede kr. 53.630,- ind på 26,05 km .
Resultatet fra Sponsorstævnet har de sidste år ligget stabilt omkring de 50.000 kr.
Det fantastiske beløb skyldes ikke mindst den store opbakning, der er fra forældre og andre pårørende – både ved besøg hos firmaer og butikker og med personlige bidrag til stævnet.
Vi mødtes med Talent- og K-holdet kl. 15.00 fredag inden Sponsorstævnet.
Og der blev øvet teknik, svømmet lange distancer, hvor vi kunne rette stilen til.
Kl. 17 sluttede vi første træning og gik i cafeteriet og spiste lææækker skinkesteg.
Herefter blev der flyttet ind på værelserne og hygget inden der igen var træning kl. 19.30-22.00, og aftenen sluttede med natmad og HYGGE!!
Vores årlige Ministævne blev afholdt 21. marts med deltagelse af 41 børn og forældre.
Det er 9. år med stævne også for de små svømmere i klubben. Her er en fantastisk opbakning og en dejlig stemning med mange familiemedlemmer som tilskuere.
Ved dette stævne viser børnene, hvad de har lært i årets løb og vi kan fremføre vores røde tråd i undervisningen, som handler om sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed omkring vand og bassiner.
Samme dag afholdt vi vores årlige Klubmesterskab med deltagelse af 45 svømmere.
Årets klubmestre blev Helena Bang Nielsen for 2. gang og Niklas Simonsen for 3. gang og herfor erhvervede Niklas pokalen til ejendom.
Der blev kæmpet bravt om medaljerne og blandt de ældste kan en forkert vending, en tyvstart en dårlig start osv være afgørende i kampen om årets tittel som klubmester.
Hvorimod de yngste svømmere gav sig tid til at se efter tilskuerne, rette briller osv.
Vi afholdt igen lotteri ved begge stævner, hvor de gaver som sponsorer har givet bliver i stedet for eller sammen med et pengebeløb blev udtrukket og dette indbragte totalt kr. 8.500,-.
DGI’s Landsmesterskaber blev afviklet i Ikast 29. og 30. marts med deltagelse af 7 svømmere fra K-hold og Talenthold, som svømmede i alt 13 medaljer hjem (5 guld, 3 sølv og 5 bronze). Ledsagere var Susanne Dahl og Dorte Andreasen.
Årets Sommerskole blev afviklet i uge 27 og 28 med deltagelse af omkring 200 børn i alderen 5-17 år. Der blev svømmet, sprunget fra vipper, leget, øvet ulykkeshåndtering og alarmering herunder 1. hjælp og genoplivning, hvor alle prøver vores hjertestarter. Vi var også en tur på stranden. Her undervises bl.a. i revlehuller og redningsposter.
Hele ugen går alle i Cafeteriet til frokost og indtager sund mad og der er også indlagt en frugtpause, hvor frugten er sponsoreret af byens Super Brugs.
Sæson 2015/2016 startede 28. august. Vores annonce var i avisen i uge 33 og igen uden indskrivning i hallen, men man kunne tilmelde sig via hjemmesiden og pr. tlf. til mig. Det gik rigtig fint.
Jeg vil takke bestyrelsen for rigtig godt samarbejde i året der er gået.
Dorte Andreasen